★★★★★
5 ud af 5 stjerner
Vi vender tilbage inden for 24 timer
Booking
Så har vi brug for lidt mere info fra dig. Send os en grundig beskrivelse af din idè, samt størrelse af tatoveringen og hvor den skal placeres på kroppen. Har du svært ved at fuldføre disse trin, kan vi stadig hjælpe dig under en grundigere konsultation. Skriv KONSULTATION i kontakt formularen, så ringer vi til dig. Hvis du bor i nærheden af shoppen i Vejle, kan du også komme forbi til en fysisk konsultation, hvor du i samarbejde med din tatovør kan komme bedre ind på præcis hvad du drømmer om. Jo mere vi ved på forhånd, jo hurtigere er du også klar til at komme i gang på dagen.
Har du reference billeder, må disse meget gerne sendes med, til vores mail. Hvis du ønsker heldagsparkering til din booking ved shoppen, må du gerne nævne dette i formularen. Vi gør opmærksom på at der opkræves et reservationsgebyr på minimum 500,- ved enhver booking som kan betales kontant i butikken, overføres via Mobilepay eller igennem en bankoverførsel.
Er du nervøs for din tid, så italesæt det gerne til din tatovør så de bedst muligt kan hjælpe dig igennem dine nerver, så oplevelsen bliver så positiv som muligt for dig. Du kan selv sørge for at hjælpe din krop til at tage bedst imod tatoveringen ved at få et godt måltid mad inden, en god nats søvn og et varmt bad. På den måde er din krop bedst muligt forberedt.
OBS. Afbud skal ske minimum 48 timer før din booking telefonisk eller via e-mail til shoppen eller direkte til din tatovør, ellers frafalder reservationsgebyret.
Copyright © 2025 Alle rettigheder forbeholdes TRUE TATTOO STUDIO